Foredrag med sang og musik af Jeannet Ulrikkeholm.
Riv et par timer ud af kalenderen. Kom ned og få øller i din mave, og en omgang Else pelse pølsesnak.
Halfdan Rasmussen var og er en del af vores alles barndom og denne aften sætter vi fokus på ham og hans finurlige liv.
Han er en af Danmarks mest kendte digtere. Han står bag “Tosserier”, “Halfdans ABC” og “Børnerim”, og har dermed formået at kreere værker som henvender sig til aldre aldre.
Han beskriver selv sine forskellige genrer således:
“Jeg skriver sjove digte.
Jeg skriver også triste.
De første læser andre folk.
Selv læser jeg de sidste.”
De fleste af os kender det sidste vers i “Noget om helte”:
“Livet er en dejlig gave, jorden er en herlig jord.
Der er øller i min mave, der står krokusser på mit bord.
Når reserverne skal stille for at splitte kloden ad
skriver jeg med kruspersille verdens mindste heltekvad.”
Med den mere børnevenlige pen har han blandt andet skrevet den meget kendte sang om Tyggegummikongen Bobbel, der sidder i sit slot af tyggegummi.
Der bliver serveret en let anretning, der er inkluderet
i prisen.
Vi starter kl: 19.00.
Entre: 75 kr.
Billetter købes her.