Kategoriarkiv: Ikke kategoriseret

21/9 2023: Jazzaften i Kulturhuset

Kulturens Venner og Hot & Sweet Jazz Band har besluttet sig for at holde lidt liv i jazzen i Engesvang. Det sker med en jazzaften i kulturhuset Den gamle Biograf torsdag den 21. september.

Det er Hot & Sweet Jazz Band der kommer og spiller god gammeldages traditionel jazz og en masse dejlige numre fra swingperioden. Der kommer nok også et par gamle danske evergreens i passende jazzudgave.


Det er Kulturens Venner i Engesvang der står for den praktiske afvikling af koncerten, der starter kl. 19:30 og slutter kl. 22:00. Så glæd jer til et genhør med orkesteret.

Der er – som før i tiden – gratis adgang for alle.

Flot premiere på Krigens Øjeblikke

Det var øjebliksbilleder 75 og 80 år tilbage i tiden, og alligevel var det helt aktuelt, da der torsdag aften var premiere på teaterforestillingen Krigens Øjeblikke på Klosterlund Museum.

Premiere på forestillingen Krigens Øjeblikke på Klosterlund, 5. maj 2022. Foto: Hans Jørgen Hansen

Det blev understreget allerede i velkomsten ved museumsinspektør Julie Lolk. Hun sagde blandt andet, at de seneste måneders begivenheder har vist os, at krig desværre er et udbredt livsvilkår for mennesker. Men det er befrielse også.

Og det fik man så helt ind på følelserne i forestillingen, blev spillet af 16 skuespillere, 20 korsangere og fem orkestermedlemmer fra Engesvang, Kragelund og omegn. Alle replikkerne i forestillingen er citater fra mennesker, der har berettet om deres oplevelser fra egnen under og efter besættelsen.

Et af citaterne – måske et af de stærkeste i forestillingen var af nyere dato med reference til behandlingen af de tyske flygtninge, der kom til ´Danmark i stort tal i de sidste måneder af anden verdenskrig. Det var en beretning om stemningen på en dansk arbejdsplads, hvor indvandrere blev chikaneret.

Meget rørende var også et optrin med beskrivelse af, hvordan en kvinde efter befrielsen blev beskyldt for at være i med tyskerne, fordi hun havde handlet med soldaterne i det såkaldte Tyskertårn mellem Engesvang og Pårup.

Morsomme indslag var det også i retningen om drengen, der pralede med, at hjemme i hans families kælder lå en morter-granat. Han turde godt sætte sig oven på kassen med granaten, lige indtil et af de andre børn knaldede en oppustet papirspose.

Og beretningen om den nedkastning af våben i krigens sidste dage, der ved et fejl gik ned i mosen lige udenfor Moselund, og hvor almindelige lokale var ude for at samle op. – ”Hvad nu hvis tyskerne opdager os?” – ”-Ja, så er det sgu’ os, der har mest at skyde med!”

Forestillingen gjorde stort indtryk på publikum. Det gjorde det også på der elever fra 9. klasse på Engesvang Skole, der overværede forpremieren. De var helt opslugt af historierne, som var så fremartede – og dog har udspillet sig i deres lokalområde.

Der er i alt fire forestillinger. Arrangørerne oplyser, at der endnu et en håndfuld billetter tilbage til forestillingen lørdag aften.

Se flere billeder fra premiereaftenen her: https://photos.app.goo.gl/Ve6whvrR2SxFNRmR6

Voxpop:

Gitte og Ole Svendsen, Engesvang:

Ole og Gitte Svendsen. Premiere på forestillingen Krigens Øjeblikke på Klosterlund, 5. maj 2022. Foto: Hans Jørgen Hansen

– Det er lokalt. Det er et arrangement i vores område, og så handler det også om noget fra det sted, hvor vi bor. Der er sådan en god stemning inde i forestillingen, og så er det alligevel et alvorligt emne. Det er godt, at vi får den her oplevelse.

Svend Erik og Hanne Sørensen, Engesvang:

Svend Erik og Hanne Sørensen. Premiere på forestillingen Krigens Øjeblikke på Klosterlund, 5. maj 2022. Foto: Hans Jørgen Hansen

– Krigen er jo et spændende emne. Og når det så oven i købet er noget fra lokalområdet, så er det ekstra spændende. Min far var med i modstandsbevægelsen i Thorning-området, så det føles meget tæt på det her.

Rita og Frederik Hansen, Stenholt:

Rita og Frederik Hansen. Premiere på forestillingen Krigens Øjeblikke på Klosterlund, 5. maj 2022. Foto: Hans Jørgen Hansen

– Jeg vokset op i Silkeborg lige ved siden af Silkeborg Bad, hvor tyskerne jo havde hovedkvarter under anden verdenskrig, så besættelsestiden er noget, jeg går meget op i. Nu er vi så flyttet her ud, og vi har ar hørt, at den gård, vi nu har, under besættelsen faktisk har været brugt i forbindelse med nedkastning af våben. Vi føler os lidt som en del af den her historie.

Besættelsestiden set med børns øjne

Torsdag er der premiere på en nyskrevet teaterforestilling, der bygger på øjenvidneberetninger fra egnen omkring Bølling Sø

Fire børn gengiver det glade budskab fra radioen 4. maj 1945, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig. Derefter springer de ned fra kasser og ud i fremtiden.

De sidste prøver på forestillingen Krigens Øjeblikke på Klosterlund, maj 2022. Foto: Hans Jørgen Hansen

Det er netop Engesvang-børns erindringer fra den følelsesladede majaften i 1945, der er grundlaget for den teaterforestilling, man kan se på Klosterlund Museum torsdag, fredag og lørdag, 5. – 7. maj.

Teaterforestillingen med 16 skuespillere og 20 korsangere har fået titlen Krigens Øjeblikke, da den udelukkende bygger på lokale øjenvidneberetninger fra besættelsestiden i og omkring Engesvang.

Se en video fra prøverne

Forestillingen var tænkt som en markering i maj 2020 af 75 året for befrielsen. Corona har flere gang forpurret planerne; men nu er alt klar. Skuespillere, korsangere, orkester, teknikere og instruktør Christina de Laurent er nu startet med prøver i den midlertidige teatersal, der er indrettet i tørveudstillingen på Klosterlund Museum.

De sidste prøver på forestillingen Krigens Øjeblikke på Klosterlund, maj 2022. Foto: Hans Jørgen Hansen

De to års udsættelse har irriteret tilrettelæggerne, men på den anden side er forestillingen måske mere aktuel end nogensinde, nu der igen er krig i Europa. Og der igen er kvinder og børn på flugt til Danmark, sådan som det også beskrives i forestillingen om flygtninge fra Tyskland, der søgte ly i Danmark, da de russiske tropper tog kontrol med den østlige del af Tyskland.

Der er planlagt i alt fire forestillinger. Arrangørerne oplyser, at der endnu er enkelte billetter til forestillingen lørdag aften, men de øvrige er udsolgt. Billetter køber man på Kulturens Venners hjemmeside.

Se flere billeder fra forestillingen ved at klikke her

Fodbold-eksperter i kulturhuset

Der er masser af gode historier om fodbold-koryfæer. Det er bare ikke dem alle, der kommer offentlig frem. Det gør de imidlertid mandag 4. april i kulturhuset i Engesvang.

Kulturens Venner har et arrangement, hvor den tidligere fodboldspiller og -træner og nuværende forfatter og tv-kommentator Morten Bruun offentligt tager en hyggelig fodboldsnak med tv-værten Tobias Hansen.

Tobias Hansen, DR Sporten. Foto: Hans Jørgen Hansen

Det er dermed to lokale, der mødes til en sofa-snak. Morten Bruun har haft en stor del af sin professionelle   fodbold-karriere i Silkeborg og værten på DR Sporten Tobias Hansen har haft sin opvækst i Engesvang.

Morten Bruun er udover europamester med det danske fodboldlandshold i 1992, tidligere mangeårig fodboldspiller i Silkeborg IF, tidligere træner i flere forskellige superligaklubber og derudover elsket fodboldkommentator hos både DR og nu fast på TV2.
Tobias Hansen er født og opvokset i Engesvang, er uddannet journalist og har siden 2013 været en fast bestanddel af DR Sportens dækning af både vinter- og sommer-OL, VM og EM i fodbold og ikke mindst Touren på P3, radioens dækning af Tour de France.

Morten Bruun og Tobias Hansen kender hinanden fra deres fælles fortid på Kanal 5 og 6’eren, hvor de sammen har kommenteret massevis af kampe i de bedste spanske og engelske fodboldrækker. De to midtjyder har rejst sammen og har en fantastisk indbyrdes karisma, der kommer til udtryk i kulturhuset Den Gamle Biograf i Engesvang 4. april.

Aftenen i selskab med Bruun og Hansen bliver en mulighed for at få et indblik i spandevis af gyldne anekdoter fra det begivenhedsrige liv, som de to midtjyder lever i sportens og journalistikkens verden. Europamesteren og DR-værten samtaler på scenen, og de inddrager undervejs salens spørgsmål og giver i løbet af aftenen et unikt indblik i en til tider lukket sportsverden.

For at skabe ekstra stemning af fodboldstadion, er der i entré-billetten inkluderet en øl eller sodavand, og i pausen bliver der solgt pølser.

Billetter til arrangementet bliver solgt på Kulturens Venners hjemmeside.

Generalforsamling

GeneralforsamlingKulturens venner og Kulturhuset ” Den gamle biograf”Torsdag den 10.marts 2022 kl. 19.30

Dagsorden ifølge vedtægterne:

1. Valg af dirigent

2. Årsberetning og regnskab

3. Indkomne forslag

4. Valg af medlemmer til bestyrelsen.

5. Valg af revisorer

6. Eventuelt

Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen indgives skriftligt til bestyrelsen inden den 1.marts. Sendes til Poul Møller. pm@mail.dk

Efter generalforsamlingen i Kulturhusets bestyrelse er der generalforsamling i Kulturens Venner.

Dagsordenen er :

1.Valg af dirigent

2.Beretning fra formanden

3.Godkendelse af regnskab

4. Beslutning om anvendelse af overskud

5. Fastsættelse af kontingent

6. Indkomne forslag

7. Valg af bestyrelse

8. Valg af revisorer og suppleant

9. Eventuelt

Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen indgives skriftligt til Kulturens Venner inden den 1. marts. Sendes til Helga Knorr . helga.marie.knorr@gmail.com

Fællespunkt for begge bestyrelser: Vision 2020Rasmus Røjkjær fortæller om, hvordan det går med planerne / ideerne om Vision 2020.

Efter generalforsamlingerne er der gratis kaffe og brød.

Hilsen bestyrelserneI

Generalforsamling udsat

Kære Alle.

I skal vide, at Kulturens Venner stadig eksisterer.

Vi kan desværre ikke lave nogle arrangementer i denne tid, men vi glæder os til, at vi igen må mødes.

Ifølge foreningens vedtægter skal der afholdes generalforsamling senest 1. april.  Dette kan på grund af corona-situationen ikke lade sig gøre i år.

Vi har derfor besluttet, at bestyrelsen fortsætter et år frem. Vi vil dog stadig gerne have nye folk i bestyrelsen, så kom endelig hvis du gerne vil være en aktiv del af Engesvang kulturliv.

Regnskabet for 2020 er afsluttet og godkendt af bestyrelsen og revisorerne. Vi havde et rimeligt overskud. Vores medlemmer vil få forlænget deres medlemskort til sommeren 2021.

Vi håber, vi kan starte op igen med arrangementer efter sommerferien 21. vi vil ikke lave et fast program, men reklamere på vores hjemmeside – på Facebook – engesvangidag – med opslag diverse steder i byen og på standerne i hver ende af byen.

Hold modet oppe, vi glæder os til at se jer alle igen.

Venlig hilsen

Bestyrelsen for Kulturens Venner

Medlem af bestyrelsen er:

  • Helga Knorr, Tjørnevej 44
  • Carl Ove Krøjgård, Gran Alle 28b
  • Lone Thestrup, Kastanje Alle 119
  • Susanne Lassen, Kollerhus 3
  • Maiken Stenersen, Fulden
  • Søs Wang-Holm, Mosevej 23
  • Anders Falk Andreasen, Peter Svinths Vej 92
  • Bodil Jørgensen, Åboesvej 39.

Hvis I vil kontakte Kulturens Venner, må I meget ringe til Helga Knorr 29827997 eller maile: helga.marie.knorr@gmail.com

Fin madkultur

Det var en stor succes da Kulturens Venner havde kombineret en gourmet-aften med musikalsk underholdning

Der var dækket op med alt, hvad kulturhuset i Engesvang formår af service, da Kulturens Venner havde en aften med gourmet og musik fredag 31. januar.

Der var dækket op med stort set alt, hvad kulturhuset kan præstere i service. Foto: Hans Jørgen Hansen

Bodil Jørgensen og Maiken Stenersen bakket op af flere hjælpere havde hele dagen stået i kulturhusets køkken og tilberedt en finere middag. De 70 deltagere i festen fik til forret laksetimbale med røgede lakseroser og citronkaviar. Hertil en grøn dressing med bl. a. papirstynde skiver af gulerod. Til hovedret var der braiseret oksespidsbryst, serveret med pommes anna, selleripure, grønne asparges, ærtespirer og en eventyrlig rødvinsglace. Desserten var chokoladekage med marcipan og nougat med hindbærcoulis og vaniljeis.  Dertil passende vine.

Der var en festlig stemning ved bordene, hvor der blev smagt på maden og nippet til vinene, mens man nikkede anerkendende. Og som det blev bemærket ved nogle af bordene, så var det her fin mad på landbomanér: Selv om det var fint som en fransk restaurant, så var det store portioner, så ingen behøvede at gå sultne fra bordet.

Til lyden af knaldende champagneflasker og klirrende kaffekopper, gik anden del af festen i gang. Musikalsk underholdning med den lokale gruppe ”Chathrine og Firemen”, der består af Cathrine Møller Madsen og fire af de frivillige brandmænd ved brandstationen i Engesvang.

Tre af brandmændene var i dagens anledning iklædt sixpence. Det var der en god grund til, en stor del af musikprogrammet var Kim Larsen, der jo blandt andet var kendt for på sine ældre dage altid at gå med sixpence.

Imens blev der i baren solgt drinks. Naturligvis den cocktail, der kaldes brandbil.

Se flere billeder fra festen